Interested? Please contact us at stauerpublishing@gmail.com | mobile +45 40 59 22 83 (Jens Staubrand)

 

BENT LORENTZEN

DEN LIDENDES MUND
[DES LEIDENDEN MUND]

For soprano solo, 1 flute, 1 cello, 1 guitar, 1 accordeon

German words, selected and edited by Jens Staubrand

Duration: approx. 10 minutes

Copenhagen; Edition Wilhelm Hansen 2000

The words are from Repetitions:

I.Meine Seele ist schiaflos.

Wenn meine Seele den Schlaf / nicht findet / und der Anblick meines Betts / mich ängstigt, / liege ich früh Morgens versteckt hinter den Büschen; / Wenn dann das Leben zu erwachen beginnt, / wenn die Sonne ihr Auge aufschlägt, / (cantus firmus: 0 Haupt voll Blut und Wunden) wenn der Vogel seine Flügel regt, / und der Fuchs aus seinem Loche schleicht / dann findet meine Seele Ruhe. / lch verschwinde im ungeheuren Raum des Himmels / und vergesse mich selbst / in einschläferndem Gemurmel. / Wer so sterben könnte / sterben könnte / sterben!

II. Unruhe.

(cantus firmus wie vorher, gesprochen) Fünfzehnte August, / Achtzehnhundert drei und vierzig. (gesungen) / Ich schlafwandle am Tag / und liege wach in der Nacht. / Ich hin fleissig / und strebsam, / rastlos und eifrig / aber wo bleibt nur alles? / Als alles zerbrach, / da wurde ich des leidenden Mund, / des geängstigten Schrei, / und eine Linderung allen, / ein Führsprecher, / die es wagten in der Bitterkeit der Seele / mit Gott zu streiten.

III. Mein Leben ist bis zum Äussersten gebracht.

(cantus firmus wie vorher) Wer bin ich? / Wo hin ich? / Mein Leben ist bis zum Äussersten gebracht! / Es ekelt mich das Dasein, / welches unschmackhaft ist, / ohne Salz und Sinn. / Ich stecke den Finger in das Dasein / es riecht nach nichts. / Wer hat mich in das Ganze hinein betrogen? / Wie bin ich in die Welt hineingekommen? / Mein Verstand steht stille. / In dem einen Augenblick bin ich müde und matt, / tot vor Gleichgültigkeit, / in dem anderen Augenblick tobe ich / und fahre verzweifelt / von einem Ende der Welt zum anderen, / um jemanden zu finden, / an dem ich meinen Grimm auslassen könnte; / Mein Wesen schreit in Wiedersprüchen – / will den niemand antworten? / Niemand? / Niemand? / Will denn niemand, / will denn niemand? / Niemand? / Will denn nie– / mand.

 

 

 

Interesseret? Kontakt os venligst på stauerpublishing@gmail.com | mobil +45 40 59 22 83 (Jens Staubrand)

 

BENT LORENTZEN

DEN LIDENDES MUND

For sopran, 1 fløjte, 1 cello, 1 guitar, 1 akkordeon

Dansk tekst, udvalgt og redigeret af Jens Staubrand

Varighed: ca. 10 minutter

Stauer Publishing 2000

Teksten er hentet fra Gjentagelsen:

I. Min Sjæl er søvnløs.

Naar min Sjæl er søvnløs, søvnløs, / og synet af min Seng ængster mig, ængster mig, / da ligger jeg tidlig om Morgnen i Krattets Skjul. / Naar da Livet begynder at røre paa sig, / naar Solen slaar Øiet op, / (Cantus fir­mus: 0 Haupt voll Blut und Wunden) Fuglen ryster sin Vinge, / Ræven lusker frem af sin Hule / da finder min Sjæl tilsidst Hvile, / jeg forsvinder i Himlens uhyre Rum / og glemmer mig selv / i dyssende Mumlen. / Hvo der kunde døe saaledes, / døe saaledes. / Døe!

II. Uro.

(Cantus firmus som før, talt) Femtende August. / Atten­hundrede og tre og fyrre. (sunget) / Jeg gaar i Søvne om Dagen / og ligger vaagen om Natten. / Jeg er flittig, / Stræbsom, / rastløs og ferm. / Men hvor bliver Alt af? / Da Alt brast, / blev jeg den lidendes Mund. / Den æng­stedes Skrig. / En Lindring for alle dem, der kan boe i-ét Hjerte. / En Talsmand, / der vovede at klage i Sjæ­lens Bitterhed / og stride med Gud.

III. Mit Liv er bragt til det Yderste.

(cantus firmus som før) Hvem er jeg? / Hvor er jeg? /Mit Liv er bragt til det yderste! / Jeg væmmes ved Til­værelsen, / den er smagløs, / uden Salt og Mening. / Jeg stikker Fingren i Tilværelsen, / men den lugter af ingen Ting. / Hvo har narret mig ind i det Hele? / Hvorledes kom jeg ind i Verden? / Min Forstand staar stille. / Det ene Øieblik er jeg træt og mat, / ja, som død af Lige­gyldighed. / I næste Øieblik raser jeg, / og farer forvil­det / fra den ene Ende af Verden til den anden / for at finde Een, / jeg kan lade min Vrede gaa ud over. / Mit Væsen skriger af Modsigelse. / Vil Ingen svare? / Ingen? / Ingen? / Vil Ingen, / vil Ingen? / Ingen? / Vil ingen svare / mig?