Interesseret? Kontakt os venligst på stauerpublishing@gmail.com | mobil +45 40 59 22 83 (Jens Staubrand)

 

SVEND HVIDTFELT NIELSEN

TIL TIDER ER JEG STILLE

For sopran, føljte, guitar, akkordeon, cello

Dansk tekst udvalgt og bearbejdet af Jens Staubrand

Varighed: ca. 10 minutter

Stauer Publishing 2002

Teksten er hentet fra Stadier paa Livets Vei, Gjentagelsen og Opbyggelige Taler i forskjellig Aand:

Når foråret spirer, når løvet skygger, / når det hvisler i sivet ved havets kyst, / (når) den ensformige bølge / vug­ger mig hen i erindringen – / da gyser det for mig, så kommer bønner og tårer – / at blive stukket der hvor de fineste nerver ligger / er forfærdeligt, mere forfærdeligt at sidder roligt, – / jeg tør det ikke, erindringen / blom­sterer ikke i min hånd, / den er en dom over mit hoved, / et gådefuldt tegn, jeg ikke ved hvad skal betyde.

Til tider er jeg stille, / da sidder jeg hensunken som en / gammel ruin og skuer alt – / snart vækker et ord mig, så jeg vågner til ny uro, / (til en) rasen i mit indre, / i li­denskabens kvalmen – / al lidenskabens beruselse suger jeg / lidt efter lidt ind, til jeg bliver / næsten bevidstløs, / da iler min sjæl, hurtigere end / det kastede lod søger havets bund, / hurtigere end lynet søger lederen, / ind i hans tanke og bliver der.

Vor gud, vor frelser, / lad dit forebillede stå tydeligt for sjælens øje, / til at sprede tågerne, til kun at have dette for øje, / at vi ved at ligne og følge dig, / må finde vej­en til domme – / men også til dig, til sagligheden hos dig, – / du som fra din himmel skuer ned / til hver en vandrende, / styrke den trætte, opmuntrer den forsagte, / fører den vildfarende tilbage, / husvaler den stridende, / – du som ved dagens ende, / skal komme igen for at dømme.