JENS STAUBRAND Hedwig Schulze

Hedwig Schulze, billedet er hentet fra Karl Theodor von Küstners bog: “Album des königl. Schauspiels und der königl. Oper zu Berlin unter der Leitung von August Wilhelm Iffland, Karl Grafen von Brühl, Wilhelm Grafen von Redern und Karl Theodor von Küstner für die Zeit von 1796 bis 1851.”

[Udkommer snart]

JENS STAUBRAND Hedwig Schulze

Sopranen som Søren Kierkegaard så og hørte i Berlin

Et essay

Bogen er illustreret og kommenteret

Bogbeskrivelse: En decemberaften i 1841 så Søren Kierkegaard den unge sopran Hedwig Schulze på operascenen i Berlin. Hun lignede hans tidligere forlovede Regine Olsen så meget, at oplevelsen berørte ham dybt. Bogen kaster nyt lys over et usædvanligt møde mellem filosofi, musik og kærlighed – og giver en næsten glemt kvindelig kunstner sin egen historie.

1. udgave, 1. oplag

ISBN 978-87-92510-68-6

Køb bogen 200 DKK – Levering i Danmark og internationalt

PRESSEMEDDELELSE “Hun betog Søren Kierkegaard – nu træder hun selv frem i lyset. En operasangerinde i Berlin mindede Søren Kierkegaard om den kvinde, han havde forladt.” | pdf | På engelsk | pdf |

FOTO af bogens forside | klik og kopier |

LÆSEPRØVER (på dansk) | A | B | C | D |

Hedwig Schulze var en af de sangerinder, Søren Kierkegaard oplevede under sit ophold i Berlin i 1841. Da han så hende som Donna Elvira i Mozarts Don Giovanni på Staatsoper Unter den Linden, blev han slået af hendes lighed med sin tidligere forlovede Regine Olsen.

Den korte omtale af Hedwig Schulze i et brev fra Kierkegaard til vennen Emil Boesen bliver i denne bog udgangspunkt for en fortælling om hendes liv og karriere. På baggrund af samtidige aviser, musiktidsskrifter og andre kilder følger Jens Staubrand hendes vej fra sangundervisning og Sing-Akademie i Berlin til roller i operaer af blandt andre Mozart, Weber, Bellini, Gluck og Auber.

Samtidig undersøger bogen forbindelserne mellem Hedwig Schulzes repertoire og den musik- og teaterverden, Søren Kierkegaard kendte og færdedes i.

Hedwig Schulze er historien om en i sin samtid værdsat sopran, der i dag næsten er glemt – og om det særlige øjeblik, hvor hendes liv krydsede Søren Kierkegaards.