H.C. ANDERSEN Mit livs eventyr

H.C. ANDERSEN Mit livs eventyr

“Som sad jeg iblandt kære venner, har jeg her fortalt mit livs eventyr”

Mit livs eventyr er H.C. Andersens selvbiografi, hvor han fortæller om sin vej fra fattige kår i Odense til internationalt berømt forfatter. Bogen skildrer hans rejser, møder, drømme og kunstneriske udvikling som et eventyr i sig selv.

ISBN 9788792510426

Bogen er illustreret og kommenteret

Nu 4. oplag

Køb bogen 350 DKK – Levering i Danmark og internationalt

LÆSEPRØVER (på dansk) | A | B | C | D |

PRESSEMEDDELELSE “H.C. Andersen | En evig klassiker – nu i 4. oplag fra Stauer Publishing” | pdf | På engelsk | pdf |

FOTO af bogens forside | klik og kopier |

OMTALE “Selvbiografi i ny form” | pdf |

ANMELDELSE “I Mit livs eventyr fortæller H.C. Andersen om sin vej fra fattige kår i Odense til international berømmelse. Troen på Gud og tilliden til, at modgang kan føre noget godt med sig, præger hele hans livsfortælling. Rejserne, møderne med samtidens store personligheder og kampen for kunsten gav ham et udsyn, der også findes i hans værker. Jens Staubrands rigt illustrerede udgave gør Andersens omfattende persongalleri og historiske samtid lettere tilgængelig.” | web | avis |

MATERIALEVURDERINGEN “Med Jens Staubrands tekstbearbejdning er det enkelt og ligetil at læse H.C. Andersens erindringer. De mange illustrationer og medfølgende personoplysninger støtter læsningen på en meget positiv måde” | pdf |

Den anden april 1855 fyldte H.C. Andersen 50 år og samme dag afsluttede han sin selvbiografi, der fik titlen ”Mit livs Eventyr”. Få måneder senere udkom den, nemlig den 19. juli.

Med et for det meste levende og medrivende sprog skildrer H.C. Andersen sit, som han skriver, rige og lyksaglige liv frem til tyve år før han dør. Og hvilket liv: Fra en fattig opvækst i Odense til feteret forfatter i ind- og udland, der tillige bliver professor på Københavns Universitet.

Han overvinder store problemer med at stave, og hans gåpåmod, hans frygtløshed og hans gode evne til at skabe kontakter både herhjemme og i udlandet førte ham langt.

Inden han blev student og efterfølgende udfoldede sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som skuespiller, sanger og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller – som sin far – blive skomager, samt om hvordan han i Odense forsøgte sig som arbejdsdreng på henholdsvis en klædefabrik og en tobaksfabrik og i København som arbejdsdreng i et snedkeri.

Det er mag.art Jens Staubrand der har redigeret denne udgave af H.C. Andersens “Mit livs Eventyr”. Han har tillige udvalgt bogens billederne og skrevet de uddybende informationer som billedteksterne indeholder.