
Jens Staubrand SØREN KIERKEGAARD-ABC. En alfabetisk rejse gennem hans liv og tænkning
Bogen giver en lettilgængelig, alfabetisk introduktion til Søren Kierkegaards liv, værker og centrale begreber. Gennem korte opslag åbner Jens Staubrand for Kierkegaards tanker om tro, valg, angst, kærlighed og det enkelte menneskes ansvar.
1 udgave, 2 oplag
ISBN 9788792510945
Køb bogen 225 DKK – Levering i Danmark og internationalt

PRESSEMEDDELELSE “Fra A til Ånd: Et alfabet, der åbner Søren Kierkegaards verden” | pdf | På engelsk | pdf |
PRESSEMEDDELELSE 2 “Stauer Publishing udgiver 2 nye bøger der formidler to store danske åndspersoner i et tilgængeligt og systematisk ABC-format” | pdf | På engelsk | pdf |
FOTO af bogens forside | klik og kopier |
LÆSEPRØVER (på dansk) | A | B | C |
MATERIALEVURDERING | “To bøger om Søren Kierkegaard og H.C. Andersen, der sammenkobler biografisk skildring, værkfortolkning og tænkning. Bøgernes alfabetiske opslag omhandler personer, begreber, værker, temaer og historiske sammenhænge. Med et kort essay for hvert bogstav i alfabetet introduceres læseren til de to forfatteres værker og verdener. De små, inspirerende bøger kan med fordel supplere læsningen af forfatternes værker, da de giver en overskuelig og analytisk indgang til de to store danskeres forfatterskaber.” | pdf |
ANMELDELSE | “Jens Staubrands lille bog er altså et værdifuldt bidrag til de mange forsøg, der er gjort på at åbne Søren Kierkegaards forfatterskab for en større og bredere læserskare – et forsøg, der på enhver måde er prisværdigt.” | pdf |
Fra A som Abraham til Å som Ånd: Søren Kierkegaard lod hele menneskelivet passere gennem alfabetet. I denne bog lader Jens Staubrand alfabetet blive en vej ind i Kierkegaards verden – som en række levende, tænksomme nedslag i et forfatterskab, et forfatterskab der stadig bevæger sine læsere.
”Søren Kierkegaard-ABC. En alfabetisk rejse gennem hans liv og tænkning” fører læseren gennem de store ord og skikkelser som: Abraham og Begrebet Angst, Corsaren og Dagbøgerne, Enten-Eller, Frygt og Bæven og Gentagelsen, Hegel, Ironien, Johannes de Silentio, Regine Olsen, Springet, Tilværelsens stadier, Paradokset, Næsten og Ånden. Hvert opslag er et kort essay, hvor biografi, værkfortolkning og eksistentielle spørgsmål væves tæt sammen.
Her møder vi både den unge, skarpe æstetiker og den modne, kompromisløse kristendomskritiker; den forlovede, der bryder med Regine Olsen, og den forfatter, der i dagbøgerne kæmper med skyld, tro og kald.
Alfabetformen gør ikke Kierkegaard mindre krævende – men den gør ham mere tilgængelig. Man kan begynde, hvor man vil: ved N som Næsten, V som Valget eller Ø som Øjeblikket. Ét ord ad gangen åbner et udsyn til den større sammenhæng, og bogen kan læses både som stille ledsager til studiet af hans værker og som selvstændig refleksionsbog, hvor et enkelt opslag kan følge én gennem dagen.
Denne ABC gør selvsagt ikke krav på at sige det sidste om Søren Kierkegaard. Tværtimod lægger den op til, at læseren selv fortsætter rejsen – ind i værkerne, ind i tænkningen, måske også ind i ens eget liv. For hvis Kierkegaard har en vedvarende aktualitet, er det netop, fordi hans spørgsmål stadig rammer: Hvad vil det sige at være et menneske? Og hvad vil jeg stille op med den frihed, jeg har fået?
